Anmeldelse: Casino Århus

Overblik
  • Beliggenhed midt i Århus centrum:
  • Pokerturneringer og turneringer i Ultimate Texas Hold‘em:
  • Ligger i et af Århus bedste hoteller:

Casino Århus – Royal Casino har en fantastisk beliggenhed midt i Århus centrum med masser af udeliv, trendy barer, hyggelige cafeer og gode restauranter. Samtidig ligger Casino Århus smukt i historiske rammer i Hotel Royal.

Hotel Royal har rødder helt tilbage til 1835 og er i dag et af de bedste hoteller i byen – sådan som det altid har været. Kombinationen af byliv og historiske rammer betyder, at du både kan nyde den eksklusive atmosfære i Casino Århus og ride med på byens pace af ungdom, fest og farver.

Tradition og nyskabelse

Casino Århus har hele paletten af traditionelle casinospil. Det vil sige, at du både kan gå løs på spilleautomater og vælge de mest berømte casinospil såsom blackjack og roulette. Desuden byder Casino Århus på pokerturneringer og turneringer i Ultimate Texas Hold‘em. Det er et spil, der ligner poker. En af forskellene på Ultimate Texas Hold’em og poker er, at du spiller mod huset og ikke mod de andre spillere.

Casino Århus dyrker sine smukke rammer. Vi forbinder tit et casino med guld og glimmer, og der er da også rigeligt med forgyldninger og krummelurer på Casino Århus. Men selv om rammerne er historiske er alt i tiptop stand. Derfor er Casino Århus som en flot kombination af tradition og nyskabelse.

Afslappet men med god smag

Århus er en ung by. Ikke som by betragtet, for der masser af historie at gå efter i den smukke by, som har rødder langt tilbage i tiden. Århus var en by allerede i vikingetiden. Men Århus er en ung by, fordi den er en vigtig uddannelses-by. Århus har et stort universitet med internationale ambitioner, journalistuddannelse, handelsuddannelser og uddannelser inden for industri og fødevarer. Det betyder, at byen i den grad er præget af unge mennesker. Det afspejler sig også på Casino Århus.

På Casino Århus er der dresscode som på de fleste casinoer. Alligevel er der en afslappet og behagelig atmosfære. Grænserne for påklædning går ved læderjakker, fodboldtrøjer, gummistøvler og den slags – og det ville du jo sikkert alligevel ikke vælge at tage på, på en stemningsfuld aften på et casino i historiske rammer.

Bortset fra disse få undtagelser kan du klæde dig som du vil! Fejr en aften med din kæreste eller dine venner iført smoking eller selskabstøj, hvis stemningen er til det, eller kom i afslappet tøj – rammerne er vide på Casino Århus.

Ultimate Texas Hold’em

Poker er blevet et populært spil. Måske vil du gerne prøve varianten Ultimate Texas Hold’em. Casino Århus har turneringer i Ultimate Texas Hold’em tirsdage og torsdage klokken 19. Der kan deltage fra én til syv spillere ad gangen. Der spilles med et deck à 52 kort.

Du spiller mod huset. Hvor meget, du kan vinde, afhænger af, hvornår i spillet du lægger din indsats – og hvor stor den er.

Buy-in er 1000 kr. + 100 kr. som dækker entreen til Casino Århus. Du kan frit drikke kaffe, te og vand.

Sådan spiller du

Hele ideen ved Ultimate Texas Hold’em er, at deltagerne får skabt en hånd, der er bedre end dealerens. Dealeren kan vælge at stå af spillet, og du får så indsatsen tilbage.

Du skal foretage to indsatser på samme beløb, i Ante og Blind feltet. Du kan også satse i Trips feltet, men det er ikke obligatorisk. Herefter får alle deltagere inklusive dealeren to kort, og du kan eventuelt gøre en yderligere indsats eller melde Check.

Så kommer næste runde kort: De tre fællesskort. Og du kan igen satse eller melde Check. Så kommer de sidste kort og en obligatorisk indsats – eller du ryger ud af denne omgang med tabt indsats.

Er du tilmeldt turneringen inden klokken 17 på dagen for turneringen, får du 1000 tour chips ekstra. Det er en god idé at tjekke reglerne nøje ud. De er beskrevet på Casino Århus hjemmeside.

Ud over Texas Hold’em poker kan du være med i turneringer i Omaha Hold’em og 7 Card Stud Poker. Efter sommerpausen begynder pokerturneringerne på Casino Århus i august måned.

Spilleautomater

Intet casino uden spilleautomater. Sådan er det også på Casino Århus. Du kan vælge mellem 70 forskellige spillemaskiner. Du kan både prøve interaktive spil, vende kort på video-poker spillet og forsøge dig med klassiske enarmede tyveknægte. Du har muligheden for at vinde flere jackpots, hvor spilleautomaterne puljes i én stor gevinstsum.

Måske bliver du vinderen! Hvis du aldrig har været på casino før, så vil spilleautomaterne tit være det første bekendtskab med den særlige stemning af spænding, luksus og liv, der hersker på et casino.

Roulette

Når croupieren siger de klassiske ord: ”Gør venligst Deres indsatser.” Så er verdens mest kendte casinospil i gang.

Vi kender alle scenerne fra de berømte James Bond film, hvor elegante kvinder og velklædte mænd samles omkring rouletterme, og hvor James Bond på magisk vist formår at løbe med gevinsten.

Det kan du også gøre på Casino Århus, hvor spillet forløber på fuldstændig klassisk vis. Du sætter din indsats på et nummer eller en kombination af numre. Croupieren sætter roulettens hjul i gang og knipser roulettens kugle rundt, modsat den retning, hjulet drejer. Når hjulets hastighed falder, kan du ikke gøre flere indsatser. Når hjulet stopper, og kuglen lander på et nummer – ja så er spillet afgjort.

Der er minimums- og maksimumsindsatser, som skal respekteres, hvis du vil deltage i spillet.

Er det dig, der skal have gevinsten? Det er enkelt, sjovt og udfordrende at spille roulette på Casino Århus.

Blackjack

Hvis du derefter også spiller en omgang blackjack, så har du været turen rundt og prøvet hele det klassiske repertoire af casinospil, som Casino Århus tilbyder.

Blackjack er et kortspil, som minder om Halv Tolv. Der er syv pladser om det halvrunde bord, og alle spiller mod dealeren.

Tillægsspillet til blackjack Super Seven giver dig mulighed for at vinde helt op til 50.000 kr. i et spil. Men det er heller ikke nemt – du skal få tre ens 7’ere på række som de første tre kort.

Casino Royals tillokkende muligheder

Casino Århus ligger i et af Århus bedste hoteller. Det er et firestjernet hotel med en lang og stolt historie. Beliggenheden lige ved siden af Skandinaviens længste kirke, Århus Domkirke, sætter en tyk streg under det historiske. Du har derfor mange muligheder for gode oplevelser, hvis du for eksempel kombinerer dit besøg på Casino Århus med et weekendophold i et af hotellets smukt indrettede værelser.

Berømtheder lige fra Johanne Luise Heiberg og eventyrdigteren H. C. Andersen i 1800-tallet, musikeren Louis Armstrong og entertaineren Victor Borge har boet på det klassiske hotel.

Lige bag Hotel Royal ligger Århus latinerkvarter. Takket være en fremsynet borgmester i 1960’erne blev kvarteret skånet i stedet for at blive revet ned og erstattet af en gennemfartsvej. Du har derfor et af landets mest charmerende kvarterer lige rundt om hjørnet. Gamle, smukke huse, eksklusive forretninger med tøj, sko og livsstil, moderigtige frisører. Og ikke mindst et hav af små, gode restauranter og cafeer.

Du har masser af muligheder, hvis du kombinerer et besøg på Casino Århus med et besøg i den jyske hovedstad. Og ikke mindst kommer du til at opleve et af de smukkeste kasinoer i Danmark.